jalousi

Lider du af jalousi, eller måske er du offer for jalousi?

Om du lider af jalousi, eller er offer for jalousi, så skal der gøres noget ved det. Mange forhold og ægteskaber går i stykker hvert eneste år, netop på grund af jalousi. Jalousi er bestemt ikke til at spøge med. Det er ødelæggende for ethvert forhold.

Jalousi er, når et menneske føler sin værdifulde relation truet af en rival – enten indbildt eller fordi der rent faktisk er grund til det. Der findes flere former for jalousi: søskendejalousi, jalousi i parforholdet, jalousi overfor familie, venner og bekendte, overfor kolleger og chefen – listen er lang.

Det er svært at kende jalousi, fordi det er en sammensat følelse, som viser sig og kommer til udtryk på mange forskellige måder: For eksempel gennem vrede, angst, sorg ensomhed og flere andre måder.

Jalousien viser sig både som følelser og i den måde, som den jaloux handler og reagerer på. Men da både tankerne, følelserne og handlingerne er forskellig fra individ til individ, er det næsten umuligt, at lave en entydig definition på jalousi.

Kan du se og genkende din egen jalousi? Jalousi kan vi ofte genkende hos andre, hvor imod det ofte er svært at se det hos en selv. Hvis nogen siger til dig: “Du er jaloux”, så vil de fleste mennesker som regel benægte det, og begynde at forklare og argumentere for hvorfor det ikke er jalousi. De fleste mennesker vil nødigt fremstå som værende jaloux. Jalousi er nemlig en skamfyldt følelse, og det er ofte en meget voldsom følelse, som kan fylde rigtig meget i den ens liv. Jalousi er en voldsom og pinefuld følelse – både for den der lider af jalousi og for den eller dem jalousien er rettet imod. Det er ofte ubehageligt for omgivelserne, der kommer til at overvære den jaloux’ reaktioner. Jalousifølelsen kan være altfortærende og fuldstændigt dominere et menneskes liv. I de voldsomste tilfælde er følelsen helt invaliderende – og det kan i de værste tilfælde føre til både vold, mord og selvmord

Hvis den ”sunde” medfødte angst bliver provokeret for meget, for eksempel gennem svigt, oplevet utroskab eller at man oplever at blive forladt af dem, man elsker eller er afhængig af, kan jalousien udvikle sig til at blive voldsommere og muligvis alt ødelæggende.

Jalousi bevæger sig på en skala fra “sund jalousi” til “sygelige jalousi”. Jalousi optræder i de stærke former meget lig paranoia, hvor personen lider af vrangforestillinger. Sygelig jalousi kan i værste fald bunde i en personlighedsforstyrrelse, og så er der brug for egentlig psykiatrisk behandling.

Jalousi i parforholdet, kan være opslidende for begge parter i et forhold. Den, der er jaloux er plaget af en masse negative tanker og følelser og har svært ved at give udtryk for dem og handle på dem på en ordentlig måde. Ofte er den jaloux’ adfærd en belastning for den anden part i forholdet, og det betyder enten mange direkte konfrontationer og åbne skænderier og andre konflikter, eller at den anden part lægger stærke bånd på sin adfærd og det han eller hun siger for at undgå at fremprovokere jalousien.

Jalousi kan være i orden, så længe den ikke fylder for meget. Det man kan kalde ”den lille jalousi” kan faktisk styrke parforholdet. Når man mærker et stik af jalousi bliver man mindet om at kæresten betyder noget for en selv , og kæresten kan se at man elsker og for alt i verden ikke vil miste. Dermed forstærker ”den lille jalousi” forholdet, og begge parter bliver bekræftede og båndet mellem de to bliver styrket.

Men jalousi er et problem, når følelserne kommer til at fylde for meget. Hvis man hele tiden går rundt og er bange for at miste sænker det simpelthen ens livsglæde og energi, og der bliver mindre af alt det gode man kan dele med kæresten. Hvis jalousien oven i købet betyder at man bliver kontrollerende og vil begrænse kærestens adfærd og frihed, så er der for alvor fare på færde. Dels fordi det er opslidende for den anden part. Det kan faktisk tære så meget på forholdet, at jalousien bliver en selvopfyldende profeti, der driver kæresten i armene på en anden, der i stedet for vrede, kontrol og mistillid udviser åbenhed, forståelse, tolerance og respekt for grænser. Den partner, der oplever begrænsninger i sin frihed, bliver frustreret over ikke at have friheden til at leve et almindeligt liv, og såret over, at den anden tilsyneladende ikke har nogen tillid. Det skaber konflikter i parforholdet, fordi den ene part føler sig krænket og holdt som gidsel.

Jalousi behøver ikke at komme til udtryk i en aggressiv form som vrede, kontrol og begrænsninger – det er også ofte i form af ”passiv aggression”, ved det man kan kalde ”klynkende adfærd”. Hvis din partner bliver ulykkelig hver gang du skal til et arrangement med firmaet og trist hver gang du skal mødes med venner/veninder kan det også være tegn på jalousi.

Det er almindeligt at være ked af og flov over at man er jaloux, og man vil for alt i verden undgå at den anden er jaloux, fordi man inderst inde godt ved, hvor hårdt det kan være at leve sammen med en jaloux kæreste. Den jaloux bruger meget tid og mange kræfter på at spekulere over, hvad den anden foretager sig, når vedkommende ikke er til stede. Man kan ikke overbevise sig selv om, at der ikke er noget hold i de tanker, man fylder sit hoved med – tværtimod lurer katastrofetænkningen lige om hjørnet, så hvis kæresten er en halv time forsinket kommer der straks tanker om utroskab og skumle affærer. Man kan finde bekræftelse på ens følelser og mistanker i selv den mest almingelige adfærd. Hvis der fx ikke er nogen ”slemme sms’er” når man kontrollerer kærestens mobiltelefon er det helt sikkert fordi han/hun har slettet dem, og det er jo et ekstra bevis på at der er noget galt. I hvert fald i den jaloux’ verdensbillede.

Jalousi er oven i købet en selvforstærkende følelse. Følelsen og de tilhørende urimelige reaktioner er forbundet med skam og flovhed, og den jaloux føler sig derfor som et dårligt menneske, så kan selvværdet falde endnu mere og den onde cirkel kører. Den jaloux part forsvarer sig ofte med vrede, eller som nævnt med angst, sorg og tristhed, både for at dække over skammen og fordi han/hun simpelthen ikke kan rumme følelserne og dermed lade dem komme ud på en ordentlig måde. Vreden kommer ofte til udtryk i form af helt urimelige anklager overfor partneren, og giver derved anledning til flere skænderier. Alternativt kan man, bevidst eller ubevidst, forsøge at give den anden part dårlig samvittighed ”hvorfor vil du hellere være sammen med de andre – du elsker mig ikke…”, ”jeg er virkelig også kedelig og uduelig, grim, fed eller dum eller…, så du vil sikkert meget hellere være sammen med en anden”

Jalousi undergraver selvværdet, og den jaloux person har ofte en følelse af ikke at være elsket, ikke at være god nok til at blive elsket, og at han/hun måske vil blive valgt fra til fordel for en anden partner. Jo mere jalousien afvises som ubegrundet og ”noget pjat” desto mere kan den vokse sig stor og truende og dermed ødelægge både forholdet og den jaloux part.

Hvis jalousien fylder mere end den sunde udgave, i form af et lejlighedsvist ”stik af jalousi”, så bliver den et reelt problem. Og så kan man, og bør man, arbejde med den, både for ens egen skyld og for at sikre at ens parforhold ikke blive ædt op af jalousi. Det er ikke sikkert din jalousi kan behandles fuldstændigt, men det er næsten altid muligt at få jalousien under kontrol, så den er til at leve med. B åde for den jaloux, og for den jalousien går ud over.

Det er muligt at arbejde med de fleste aspekter af jalousi:

  • Det grundlæggende problem – det lave selvværd og følelsen af ikke at være værd at elske
  • Bearbejde eventuelle oplevelser med svigt – fx utroskab eller svigt fra barndommen
  • Den konkrete, uhensigtsmæssige adfærd, som jalousien medfører
  • De reaktioner, som den anden part udviser overfor den jaloux part

Psykoterapi er velegnet til jalousi der grundlæggende er forårsaget af alvorlige svigt i barndommen eller andre dybe traumer

Jalousi er sjældent den anden parts skyld, men hvis begge parter er indstillede på at arbejde med problemet for forholdets skyld, er der gode muligheder for at hjælpe sin jaloux kæreste ved at lære hvilken adfærd der virker styrkende henholdsvis svækkende på jalousien. Det betyder ikke at man nødvendigvis skal lægge stærke bånd og begrænsninger på sig selv. Men der er ingen grund til at komme til at fremprovokere og forstærke jalousien, hvis man ved hjælp af parterapi med ”simple kunstgreb” kan hjælpe den jaloux part til at føle større tryghed og tillid, og dermed bidrage til den gode cirkel.

Jalousien bliver typisk et problem for begge parter i forholdet, og begge parter kan bidrage til at reducere den til et niveau, der er til at leve med for begge parter. Også uden at man skal give køb på sin personlige integritet eller respekten mellem parterne.